Archives for posts with tag: Web 2.0

Jeg er vild med twitter.

Twitter er min nye og meget mindre morgenavis. Twitter er mit nye leksikon.  Twitter er min nye eventkalender. Twitter er mit nye sladderblad. Twitter er mit nye fagmedie. Twitter mit nye musikmagasin. Twitter er min klare favorit blandt sportskanalerne. Twitter er min rejseguide og Twitter er på alle mulige måder min nye ven.

I organisationen hvor jeg arbejder – Wonderful Copenhagen – står jeg rimelig alene med mit nye venskab. Det føles derfor en gang imellem som en decideret affære. En affære væk fra corporate websites fyldt med tekst og gode intentioner, logoplaceringer, turistbrochurer i 4 flotte farver og presseklip i sort hvid.  For at blive i symbolikken forestiller jeg mig at det er en affære med noget af det smukkeste, det frækkeste og det næsten opnåelige. For alle ved det findes, Twitter that is, og tiltrækkes af det. Ja selv medierne skriver om det en gang imellem. Men man kommer hurtigt på andre tanker eller giver op før end man egentlig kommer igang. Det virker skørt bare at forsøge. Det bliver aldrig til noget alligevel osv. osv. osv.

Og det kan jeg godt forstå.

For at få et nært forhold til Twitter kræver det en ægte indsats. Og kommer man til Twitter som aktiv Facebook bruger med 2-300+ venner og fuld skrue på dagligdags statusopdateringerne og kommentarerne med typografiske hjerter og smiley’s – så  kan det være decideret deprimerende at se at man har sølle 4 followers og kun selv følger  8 offentlige organisationer, som i øvrigt ikke Tweeter. Sådan ser det ud den første uge – måske den første måned.

Men gode ting kommer som bekendt til dem som venter, og min fars gamle klassiske råd, når jeg tynget af ungdommens forelskelser, gik til bekendelse i håb om hjælp og fik svaret: “Læg dem på is min dreng – så skal du bare se!” Virker ikke her. (Det virkede dengang)

Twitter skal plejes og vedligeholdes og håndteret ordentligt, men så betaler Twitter også tilbage. For det tager tid at finde de rette personer at følge. Det tager også tid at få egne followers. Jeg har været aktiv på Twitter i snart halvlandet år, og jeg har i skrivende stund 150 followers. Jeg følger selv 218 personer, organisationer eller profiler. Nu har jeg 151 followers – jeg har lige (lige præcis nu) fået en mail om at Roskilde Kommune nu følger mine tweets på Twitter. Men det er ikke antallet af Followers der gør tricket – det er nærmere kvaliteten af de tweetere du følger, som virkelig betyder noget. Hvad får du ud af det? Hvad kan du give dem tilbage – som skaber en værdi?

Jeg bruger Twitter fra min PC på arbejde – via en evig åben browser. Jeg bruger den via min Mac hjemme,via browser og Tweetdeck, og jeg bruger Twitter on- the-move, via min Iphone. Det gør jeg især under transport, rejser og til begivenheder, konferencer og seminarer. Jeg åbner omkring 10-15 links hver dag fra Twitter og jeg Re-Tweeter typisk 2-3 tweets om dagen, videre til mine followers.Der kan sagtens være dage hvor jeg ingenting tweeter og andre dage hvor jeg live tweeter fra en begivenhed med 10 Tweets på en time.

Jeg gider ikke bruge krudt på at fortælle om de store landvindinger Twitter har taget i  forhold til konventionelle medier. (Flyet i Hudson , Iran Election, Obama/Biden 09, Bangkok riots, VM i fodbold, OL….) Twitter drives af brugernes indhold og deres mini blogs på 140 tegn.

Udover den direkte videndeling som opstår ved at følge en række personer og organisationer som deler ens interesser så kan Twitter som intet andet medie give et  her og nu billede af virkeligheden! Hvad sker der lige nu? Det kan Twitter via sine hashtags, (hash er (bl.a) navnet på symbolet # som man sætter foran sine ord i et tag) Hashtags er groft sagt etiketter man som Tweeter kan bruge, og som samles i en strøm eller et feed. Disse feeds kan trækkes ud i seperate feeds  af brugerne, så man i – real time – kan se hvad resten af verden synes om en sag, et emne, en begivenhed eller et sted.

Forestil jer hvor stærkt et tool  det kan blive for turisme information og guides, at man i det man går ud at sit hotel i London, via Twitter, får et her og nu billede af hvad der sker i byen via et tag som fx. #Londonnow

Jeg tror også vi kommer til at se kampagner fremover, som ikke pusher en url eller budskab som afsender eller pay off, men i højere grad pusher et hashtag. Man kunne kalde det hashtag markedsføring.

Nå det blev en lang smøre på mere end 140 tegn. Brug det hvis du kan og fyr løs hvis du ikke forstår en meter af ovenstående…

Nå ja, du kan følge mig på twitter her: http://www.twitter.com/emilspangenberg

~E~

I går aftes var jeg til Gå-hjem-møde hos bureauet Bysted om kulturformidling 2.0. Det var primært henvendt til kommunikatører FRA de forskellige kulturelle institutioner, som flittigt skriblede alt ned. Med stor streg under (og ofte spørgsmålstegn bagved) begreb som Twitter, 2.0, Facebook fan sider osv. Jeg var ikke selv målgruppen, men arbejder sammen med og rådgiver en del af denne slags kommunikatører og er i tæt samarbejde med Bysted i en anden sammenhæng. Og alt det her er egentlig bare en indledning. For det som løb med min opmærksomhed. Det som har plaget mig hele dagen og rumlet i min krop som en bobbel af tvivl var fremtidssynet. Ifølge de fleste oplægsholdere ligger ALT nemlig i hænderne på DE UNGE…

TA DAA… De unge. Ikke de unge mellem 14-20, eller de helt unge imellem 10-14. Eller de unge under uddannelse, eller de unge med proffessionsuddannelser, eller de unge UDEN uddannelse. Nej, bare slet og ret de unge. Museer, forlystelser og institutioner nikkede anerkendende – De unge er dem, som skal bære omsætningerne og forretningerne ind i fremtiden.

Men så nemt er det ikke. “De unge” er nemlig mange forskellige unge – og så er de faktisk ikke så mange når det egentlig kommer til stykket. Når man ser på størrelsen af generationerne og fødselsraterne, er det nemlig tydeligt, at markedsføringsindsatsen bliver dyr pr. snude. Men “de unge” ,som vi kalder dem, er den PT absolut mest fragmenterede målgruppe af alle tænkelige grupper for tiden. Og det bliver kun værre. “De unge” som bevæger sig i helt nye mediemønstre gør det i en fart så selv rapporter der kortlægger deres færden – er uddaterede når tryksværten er tør. De unge er digitale – ingen tvivl om det. De unge er sociale. De unge er illoyale. De er medievante. De har en hård facade mod budskaber og støj. De går sammen i fællesskab – og deres debut udi medienavigation og påvirkning, bliver tidligere og tidligere.Men vigtigst af alt er de unge ikke en samlet masse. De er hamrende forskellige!

Derfor er det en fejl hvis kulturinstitutionerne tror at fremtiden er sikret ved at stille skarpt på “De Unge” Fremtiden sikres ved at stille skarpt på de netværk og de forgreninger som de unge deler sig i og de segmenter som de unge definerer sig ud fra. En kommunikationsstrategi der indeholder konkrete og brugerindragende tanker omkring sociale medier gør det ikke alene.

Der påhviler derfor bureauer som Bysted og rådgivende specialister en vigtig og alvorlig opgave. En opgave som går ud på at tage “de unge” som målgruppe mere seriøst end som så – og afkode de nye sub-segmenter, som ungdommen skaber.  Hvis ikke fører de bare de stakkels kommunikerende kulturinstitutioner, med skrabede midler, direkte til slagtning.