Jeg har haft det her i hovedet i nogen tid. En slags frustration. Eller måske bare en manglende forståelse.

Musikken og musikbranchen har i mange år været mit udgangspunkt. Og man ved det når man har været der – man slipper det aldrig helt. Heldigvis ser jeg stadig mange af mine gode venner fra både studie, og arbejdsliv, som stadigvæk – i den grad – har fingerene i mulden i forhold til musikken i Danmark. Og de har ikke bare muld på fingrene – de har præseteret en række af de største og mest toneangivende successer i den danske musikbranche, de sidste 10-15 år! Nuff said.

MEN – for  tiden er der noget som, efter min mening, kikser i branchen. Efter to kæmpesucceser med hhv. Medina og senere Rasmus Seebach (som på alle mulige måder har slået alle mulige rekorder) er der sket et eller andet.

Jeg analyserer det sådan her: Når du har to faktorer, hhv. Unikhed – og kvailtet, så kan man gå ret systematisk til værks. Nedenfor har jeg sat et enkelt diagram op med de enkelte faktorer, et simpelt nummersystem og en markering af en bevægelse. Følg pilen for succes, kan man populært sige!

Jeg vil vove påstanden, at de to ovenfor nævnte acts, hhv. Medina og Rasmus Seebach besidder store portioner af begge faktorer. Unikhed og Kvalitet. Begge acts er blevet en kæmpe successer og kopieres nu, nærmest i det uendelige, af ideforladte kreative. Og det er her jeg ser et stort problem. For i det sekund man fjerner dele af hver enkelt faktor, så daler den samlede værdi. Det unikke fjernes pr. definition i det man har at gøre med en kopi – og hvis man så endda går på kompromis med kvaliteten….tjaah.

For tiden synes jeg at jeg støder på det ene uovervejede bevis på ovenstående, efter det andet.

Herefter følger så diskussionen omkring, hvordan man måler og definerer kvalitet i musikken. Til det må en del af svaret herfra være, at det påhviler de professionelle ører i branchen, at foretage denne vurdering, udfra deres erfaring, viden og branchekendskab.