Archives for posts with tag: Politik

Klipperne, græsset og havnen i Allinge var i den forgangne uge scenen for det første Folkemøde på Bornholm – en ny begivenhed med et kæmpe potentiale. Jeg var selv i Allinge torsdag, og med min viden og erfaringer omkring events og iscenesættelse, har jeg følgende kommentarer:

Helt grundlæggende er jeg begejstret. Jeg er begejstret fordi at Folkemødet har et massivt potentiale til at blive en national begivenhed, med internationalt perspektiv.

Folkemødet er her efterfølgende blevet klandret for at mangle folkelighed Se fx. Deadline fra i lørdags. Yes, det havde intet med folkelighed at gøre – men det er også ligegyldigt. Det her er det første år, i en begivenhed som blev endeligt besluttet for mindre end 5 mdr. siden.

En tommelfingerregel omkring positionering af begivenheder er, at det tager ca. 5-7 år! Men forskellen til andre typer debut begivenheder er naturligvis, at medierne dækkede folkemødet MASSIVT, grundet det store opbud af politikere. Og det skal naturligvis udnyttes!

For at en begivenhed skal få succes, kræver det stor opbakning og stort ejerskab blandt interessenterne (i dette tilfælde politikere, Christiansborg, politiske organisationer osv.) Det kræver at medierne kan være med til at udbygge opmærksomhed og platformen og det kræver at begivenheden har et løbende udviklingspotentiale. Alle tre faktorer kan man sætte hak ved her. Tillykke!

Men selvfølgelig skal Folkemødet udvikles. Man skal udbygge et stærkt kulturprogram omkring det politiske indhold. Der skal udvikles en række stærke og sikre konceptformater, som besøgende kan navigere efter. Der skal sættes et højt ambitionsniveau fx. ved at invitere en årlig international gæst. Det kunne være en ex. president, en filminstruktør, en international politiker eller lignende. På de politiske linjer skal man positionere denne begivenhed strategisk, så scenen på Bornholm, var scenen man leverede nye politiker og banebrydende nyheder fra! Scenen hvor nye talenter kom frem og gamle korifæer fik kam til håret! Forestil dig hvad Folkemødet kunne blive til, hvis der blev udskrevet valg fra den store scene i Allinge! Og forestil dig så også, hvad Folkemødet kan blive som udstillingsvindue og storytellingplatform for Bornholm!

Og så skal det naturligvis udvikles praktisk i forhold til service, logistik, indkvartering.

Så jeg er begejstret og jeg glæder mig til at vende tilbage til Folkemødet næste år – til andet kapitel i den store fortælling.

Danskerne skal til valgurnerne i år, højst sandsynligt om præcist et år – måske d. 19 november 2011? Vi skal enten vælge en ny regering, eller give et nyt 4 årigt mandat til den siddende. Det bliver enten eller, tror jeg. Jeg kan ikke se at der PT kan opstå nye, utraditionelle politiske samlinger, hverken hen over midten, eller til en af siderne.

Så vi er stort set stuck med det samme slæng, som har kedet os i de sidste 8 år! Bevares, vi har fået en række nye ministre, som ikke blot var slagtekvæg fra egne rækker) men som blev hevet ind ude fra virkeligheden. En af mine favoritter er vores landbrugs og fødevareminister, som på alle mulige måder virker som troværdig og dreven politiker, uden særinteresser…

Men nu er valgkampen jo ikke officielt igang endnu.  I krogene arbejdes der på højtryk på at få de rigtieg kandidater klar, og ikke mindst på at afpudse formen hos de etablerede som er på genvalg. De seneste dage har vi hørt om Vammen fra Århus, som er kamplar som kronprins i Socialdemokratiet, vi har hørt om Liberal Alliances erobring af både Ole Birk Olesen, og ikke mindst kuglestøder og entertainment danser, Joakim B. Olsen, som tager et stort skridt fra kuglestød til mudderkastning. Jeg tror ikke man skal dømme LA ude – tværtom har jeg stor tiltro til at de opnår et flot valg, hvis de holder tungen lige i munden! Anders Samuelsen er nøglespilleren her. Han er den måske mest ivrige og målrettede politiker i DK i dag – og det må, for guds skyld, ikke kamme over i endnu et forceret (og desperat) forsøg på at rage magt til sig. Han er blevet portrætteret som et kynisk magtmenneske en gang – hans image tåler ikke flere pust til de gløder, som stadig ulmer!

De Radikale er desværre bagud på point. De Radikale har det i det hele taget ikke nemt. Det er som om at politikken, enig i den som jeg er, drukner i gode intentioner. Det er som om at De Radikale ikke rigtigt brænder igennem, hverken på de konventionelle medieplatforme, eller de sociale. Tankerne er rigtige, men eksekveringen og vedholdenheden mangler. De har et par interessante wildcard i ærmet. Bl.a. forventer jeg mig meget af Uffe Elbæk, som stiller op i København. Uffe Elbæk er en erfaren politiker, med en sund ballast fra et levet liv, en lang række gode projekter og også en række sunde nederlag. Men de fleste kender Elbæk som grundlægger og mangeårig rektor for Kaospiloterne i Århus, og som Direktør for World Outgames i København, i 2009.

Og det her med de erfarne kandidater, som har prøvet lidt af hvert, skriver Mette Bom befriende om i Information. Jeg kan egentlig ikke forestille mig ret mange være uenige i hendes pointer! S Kandidat Signe Wennenberg (som godt kunne ruske op i Rudersdal området) har med det samme taget tråden op, og siger undskyld på forhånd. Hvis man kender til Signe Wenneberg og hendes karriere, vil man også vide at den har bragt hende vidt omkring – fra haveekspert, til kulturredaktioner, direktørposter, detailhandel og en hel masse andet.

Levede mangfoldige liv fyldt med indtryk, sejre og nederlag – liv bygget på  netværk og med forskellige, både gode og  dårlige erfaringer at trække på.

Det var bare det. God weekend.

Via K-forum faldt jeg over min gamle kollega, Lasse Laursens speciale. Dengang jeg var kollega med Lasse sad vi unge og fyldt med energi – med headsæts på, fra 9.00-17.00 foran skærmen og rådgav Erhvervskunder om ADSL og bredbåndsløsninger. Det var dengang der var en lille smule Rock’n’Roll over ISP’erne. Det er der ikke mere. Det var også dengang der var noget der hed Cybercity. Det er der heller ikke mere.  Lasse var dengang en film dude – klart i den mere lette genre, men en film dude, nevertheless!

Og her dukkede han så pludselig op i en mere politisk udgave af film duden. Det kan jeg som udgangspunkt rigtigt godt lide. Jeg er dog ikke sikker på at jeg helt kan lide formen, imellem de overraskende stærke interviewpersoner, og den lidt “hovedet på skrå” agtige, forklarende, ungdoms TV facon” Det er rigtigt godt indhold, stærke udtalelser – især som tidligere Radikal, men det er som om at formen blokerer lidt for budskaberne….

Hvad synes du? Se filmene nedenfor

Billede fra DR

Den narkodømte erhvervskvinde Rigmor Zobel, fik i går uforholdmæssig meget taletid i DR’s 21 søndag. Freelance journalisten Reimer Bo, som ikke normalt plejer at uddele fripas, så stille til, da Rigmor Zobel rettede en ekstraordinær bredside mod både anklagemyndighed, politi og presse. Hvor blev de konfronterende spørgsmål af? Havde hun kendskab til hendes bekendtes kriminelle levevej? Har hun nogensinde prøvet stoffer selv? Overvejede hun nogensinde hvordan omgang med en pusher, kunne påvirke hendes omdømme? osv. osv.

Obama møder sine store Idoler, Bruce Springsteen og De Niro. Photo: Pete Souza

I går var officielt etårs dagen for Obama’s tid som Præsident. Et år præget af oprydning og styring i en særdeles hård krisetid. Det er ikke udelukkende roser som Obama har mødt undervejs – og slet ikke nu her 366 dage senere. I går mistede han den Kennedys’ke senatsplads i Massachusetts – som efter 4 årtier på demokratiske hænder, gik til en nykomling af en republikaner: Scott Brown. Det giver store udfordringer for Obama og ikke mindst godkendelsen af et af Obama’s største politiske projekter, sundhedreformen. Løbet er ikke kørt, men vejen til målet herfra er langtfra belagt med guld. Det har dog ikke kun været skidt. Spirende optimisme på Wall Street og i økonomien generelt, benhårdt udenrigspolitisk imagearbejde og en stædig indsats i de to krige har givet resultater. Måske ikke store folkelige resultater, men vigtige resultater i det lange seje træk, som altså nu er en fjerdedel af vejen.

Her til morgen fik jeg så via Obama’s tweets, et link til en helt fantastisk billedkavalkade fra det første år i det Hvide Hus.  Det er White House Staff Photographer Pete Souza, som har foreviget Obama, hans familie og administration og krydret det med kommentarer til de enkelte situationer. Bemærk at et af billederne er fra COP15 her i København – som viser en helt anden vinkel på det billede, og den situation, som jeg tidligere her på bloggen har kaldt Årets billede.

God fornøjelse.

Fra en af landtes helt stærke politiske blogs, har jeg sakset dette fantastiske TV øjeblik. Det er taget fra det konstituerende møde i Lyngby -Taarbæk kommune, hvor siddende Konservative borgmester, Rolf Aagard-Svendsen, starter konstitueringsmødet i god tro om at alle rævekager er overstået og at han som borgmester kan tage 4 lune år i sædet!

Men nej, Socialdemokratiet tager hævn for et tidligere løftebrud og peger i stedet på Venstremanden Søren P Rasmussen.

Se dramaet udspille sig her – ca. 17 min. inde i klippet er det hele afgjort!

Tre Ting:

Det første: Jeg har svært ved at forstå mentaliteten i Brøndby IF. Formand Bjerregaard – og søn, sidder åbenbart så lunt i sæderne  at selv folk uden forstand på Fodbold må undres. Ifølge mine kilder tager  Bjerregaard senior 4 år mere før han frivilligt træder tilbage. Grunden til at han ikke kan væltes, er hans faste tag om organisationen i den frivillige forening.  Resultaterne og og bundlinjen bløder, som i så mange andre klubber, og tiden løber fra både fans, organisationen og økonomien! Ærgeligt.

Det andet: Jeg blev aldrig helt overbevist om Nikolas Bro rolle i Forbrydelsen. Nu hvor det alligevel er mediehistorie nummer ét denne dag – vil jeg lige kommentere på det. Jeg synes ikke det fungerede med hans figur. For utroværdig naiv, for utroværdig beruset (i ægte revy stil) med et utroværdigt bandende sprog.

Det tredie: på radikale.net er det forbavsende lidt (intet) man lige umiddelbart kan finde om de sidste ugers “Bondam Gate” på Københavns Rådhus. Især finder jeg det påfaldende at man ikke forholder sig til de landspolitiske konsekvenser som denne sag, efter min mening, vil få for De Radikale op i mod et folketingsvalg. Måske allerede i 2010?

Nattens lokalvalg gav et forventet smæk til det Radikale Venstre. SF stjæler i høj grad stemmerne og trods en sympatisk, intelligent og velargumenteret leder – så er det Radikale Venstre i frit fald. Som prikken over i”et de sidste 24 timer, laver Klaus  Bondam så en 180 graders vending på Rådhuset i København – og konstituerer sig med DF og venstre. Han holder på den måde Det Radikale Venstre som borgmesterparti, han bliver selv ny beskæftigelses og integrationsborgmester, imod et løfte om udvalgsposter i samtlige udvalg og grupper til DF.

Sådan her bedømmes Bondams manøvre og de Radikale på twitter(udvalg af Tweets):

michaelhvass RT @nikolaj:’taktisk’ stemmer man radikalt for at holde borgmesterposten væk fra dansk folkeparti.så indgår de forb.@klausbondam =nul rygrad

michaelhvass RT @jesperdahl RT @umbraco: Adios Radikale. Det har været hyggeligt, nu er det pinligt. Vi ses når i en dag har fået moral og klasse tilbage

AndersBreinholt Sådan Flot Bondam. Laver aftale med DF så han stadig pinagtigt kan klynge sig til en borgmester post…. Hvad er det man kalder det???

michaelhvass Bondam konstituering m DF må handle om magt for enhver pris! #fail

michaelhvass RT @Ocariz: Fik i går en opfordring til at stemme på De Radikale så DF ikke fik en borgmesterpost…

annaebbesen RT @nowuseit @andjohan: @KlausBondam, hvad har du egentlig lovet DF + V for borgm.posten? Bare så jeg ved, hvad min stemme på R er gået til.

Kanonkongen Bondam er der noget du ikke vil gøre for lidt magt?

Ja – det er ikke just respekt og forståelse som vælgerne umiddelbart debaterrer på twitter. Det Radikale problem er nu at man står tilbage troværdighed, uden den “sazz” der var om partiet for 8 år siden og uden et klart politisk projekt. Mens alle andre partier enten siger klart JA eller Klart NEJ så siger de radikale stadigvæk MÅSKE. Selvom man godt kan se logikken i at svare måske – så bliver man så uendelig træt af at høre det igen og igen. Især i en tid der er præget af væsentlige omvæltninger i både samfundsøkonomi, klima og politik.

Jeg glæder mig til at høre Bondams forklaring – og ikke mindst se hvordan han får Manu Sareeen på sin side som i Intergrationsforvaltningen i Købnenhavn.

I Furesø blev den blå blok væltet efter små 30 år. Ny borgmester er Socialdemokrat Ole Bondo og liste A sidder nu som største parti i byrådet med 8 mandater. Det blev efter sigende afgjort af kun 124 stemmer – så jeg er da glad for at jeg kunne hjælpe…

I går aftes viste svensk TV den formidable HBO dokumentar – “By the people” En dokumentarfilm der følger et ukendt kongresmedlem, som pludselig, med sin key note speach på det demokratiske konvent i 2001, blev et lysende politisk ikon med helt unikke kommunikationsevner. Talen på konventet  fik de to filmfolk, Alicia Sam og Amy Rice til at tænke: Lad os følge ham her med vores kameraer – det her kan blive stort! Selv de havde ikke forventet at være på sporet af den mest skælsættene kampagne i USA’s historie. Vi kender alle det historiske resultat, men vejen dertil er ikke skildret så intenst som her. Filmen er produceret af Edward Norton for HBO

Interview med de to instruktører:

Jeg er krænket på flere måder af den her rædsel af en video:

1. Jeg arbejder for Wonderful Copenhagen

2. Jeg kan godt lide musik