Archives for posts with tag: kommunikation

”Never waste a good crisis” – sådan lyder det klassiske, lidt kyniske ordsprog fra de amerikanske management bøger. Og det kan der være noget om. Kriser, ubehagelige størrelser som de kan være, giver nemlig ledelse og bestyrelse en oplagt  mulighed for at komme af med dødvægt, ligegyldige forretninger, tunge processer osv. Og fred være med det. That’s busines.

Men i ovenstående sammenhæng anskues krise som noget periodisk, afsluttende men tilbagevendende, som nærmest fungerer som i en cyklus, hvor vi først skærer til, strammer op og koncentrerer os – indtil væksten kommer, så bliver vi dovne, komfortable, arrogante og tager alle de døde kilo og de dårlige vaner på igen.

Jeg vil have konstant krise!

Min oplevelse er nemlig at der for tiden – i krisens tegn – er en virkelyst, en kreativitet, og en ny forståelse af, at tingene for altid har ændret sig. Og det momentum skal fastholdes og gøres til en permanent tilstand – måske endda en kultur!

”At blive ved med at gøre de samme ting igen og igen, men forvente nye resultater hver gang – det er definitionen på dumhed” Sagde Einstein

Jeg ved godt, at indtjeningen halter mange steder, at det er svært at rejse risikovillig kapital til nye investeringer og start-ups. Men tingene ER under forandring. Vi ER nu i en bevægelse hvor idéer, samarbejde, co-creation, innovation og et sundt, kritisk blik på egne evner er kommet på dagsordenen. Hvor virksomheder og organisationer må søge nye veje, for at nå nye mål.

Jeg oplever i egen organisation en direktion, som kommunikerer og involverer sig på helt nye måder. En direktion lytter og lærer og heraf sætter projekter i gang, som helt grundlæggende er anderledes end de ville have været for bare få år siden. Udvikling – fokus på nye idéer, proces-smartness og fornuftige, innovative sammenhænge og løsninger.

Jeg oplever kolleger og netværk, der afsøger nye fælles interesser og ændrer processer – uden at spørge om lov – fordi det virker og fordi det ganske enkelt giver mening. Tester og kaster sig ud i det – for at lære, og måske for at fejle!

Og sådan skal det være. Mod til at fejle, fordi vi gør noget nyt og fordi, at vi alene ikke er perfekte.

Hvis det kræver mere krise, at gøre krisens kultur permanent, så ja tak!

I går aftes var jeg til Gå-hjem-møde hos bureauet Bysted om kulturformidling 2.0. Det var primært henvendt til kommunikatører FRA de forskellige kulturelle institutioner, som flittigt skriblede alt ned. Med stor streg under (og ofte spørgsmålstegn bagved) begreb som Twitter, 2.0, Facebook fan sider osv. Jeg var ikke selv målgruppen, men arbejder sammen med og rådgiver en del af denne slags kommunikatører og er i tæt samarbejde med Bysted i en anden sammenhæng. Og alt det her er egentlig bare en indledning. For det som løb med min opmærksomhed. Det som har plaget mig hele dagen og rumlet i min krop som en bobbel af tvivl var fremtidssynet. Ifølge de fleste oplægsholdere ligger ALT nemlig i hænderne på DE UNGE…

TA DAA… De unge. Ikke de unge mellem 14-20, eller de helt unge imellem 10-14. Eller de unge under uddannelse, eller de unge med proffessionsuddannelser, eller de unge UDEN uddannelse. Nej, bare slet og ret de unge. Museer, forlystelser og institutioner nikkede anerkendende – De unge er dem, som skal bære omsætningerne og forretningerne ind i fremtiden.

Men så nemt er det ikke. “De unge” er nemlig mange forskellige unge – og så er de faktisk ikke så mange når det egentlig kommer til stykket. Når man ser på størrelsen af generationerne og fødselsraterne, er det nemlig tydeligt, at markedsføringsindsatsen bliver dyr pr. snude. Men “de unge” ,som vi kalder dem, er den PT absolut mest fragmenterede målgruppe af alle tænkelige grupper for tiden. Og det bliver kun værre. “De unge” som bevæger sig i helt nye mediemønstre gør det i en fart så selv rapporter der kortlægger deres færden – er uddaterede når tryksværten er tør. De unge er digitale – ingen tvivl om det. De unge er sociale. De unge er illoyale. De er medievante. De har en hård facade mod budskaber og støj. De går sammen i fællesskab – og deres debut udi medienavigation og påvirkning, bliver tidligere og tidligere.Men vigtigst af alt er de unge ikke en samlet masse. De er hamrende forskellige!

Derfor er det en fejl hvis kulturinstitutionerne tror at fremtiden er sikret ved at stille skarpt på “De Unge” Fremtiden sikres ved at stille skarpt på de netværk og de forgreninger som de unge deler sig i og de segmenter som de unge definerer sig ud fra. En kommunikationsstrategi der indeholder konkrete og brugerindragende tanker omkring sociale medier gør det ikke alene.

Der påhviler derfor bureauer som Bysted og rådgivende specialister en vigtig og alvorlig opgave. En opgave som går ud på at tage “de unge” som målgruppe mere seriøst end som så – og afkode de nye sub-segmenter, som ungdommen skaber.  Hvis ikke fører de bare de stakkels kommunikerende kulturinstitutioner, med skrabede midler, direkte til slagtning.

Nattens lokalvalg gav et forventet smæk til det Radikale Venstre. SF stjæler i høj grad stemmerne og trods en sympatisk, intelligent og velargumenteret leder – så er det Radikale Venstre i frit fald. Som prikken over i”et de sidste 24 timer, laver Klaus  Bondam så en 180 graders vending på Rådhuset i København – og konstituerer sig med DF og venstre. Han holder på den måde Det Radikale Venstre som borgmesterparti, han bliver selv ny beskæftigelses og integrationsborgmester, imod et løfte om udvalgsposter i samtlige udvalg og grupper til DF.

Sådan her bedømmes Bondams manøvre og de Radikale på twitter(udvalg af Tweets):

michaelhvass RT @nikolaj:’taktisk’ stemmer man radikalt for at holde borgmesterposten væk fra dansk folkeparti.så indgår de forb.@klausbondam =nul rygrad

michaelhvass RT @jesperdahl RT @umbraco: Adios Radikale. Det har været hyggeligt, nu er det pinligt. Vi ses når i en dag har fået moral og klasse tilbage

AndersBreinholt Sådan Flot Bondam. Laver aftale med DF så han stadig pinagtigt kan klynge sig til en borgmester post…. Hvad er det man kalder det???

michaelhvass Bondam konstituering m DF må handle om magt for enhver pris! #fail

michaelhvass RT @Ocariz: Fik i går en opfordring til at stemme på De Radikale så DF ikke fik en borgmesterpost…

annaebbesen RT @nowuseit @andjohan: @KlausBondam, hvad har du egentlig lovet DF + V for borgm.posten? Bare så jeg ved, hvad min stemme på R er gået til.

Kanonkongen Bondam er der noget du ikke vil gøre for lidt magt?

Ja – det er ikke just respekt og forståelse som vælgerne umiddelbart debaterrer på twitter. Det Radikale problem er nu at man står tilbage troværdighed, uden den “sazz” der var om partiet for 8 år siden og uden et klart politisk projekt. Mens alle andre partier enten siger klart JA eller Klart NEJ så siger de radikale stadigvæk MÅSKE. Selvom man godt kan se logikken i at svare måske – så bliver man så uendelig træt af at høre det igen og igen. Især i en tid der er præget af væsentlige omvæltninger i både samfundsøkonomi, klima og politik.

Jeg glæder mig til at høre Bondams forklaring – og ikke mindst se hvordan han får Manu Sareeen på sin side som i Intergrationsforvaltningen i Købnenhavn.

I Furesø blev den blå blok væltet efter små 30 år. Ny borgmester er Socialdemokrat Ole Bondo og liste A sidder nu som største parti i byrådet med 8 mandater. Det blev efter sigende afgjort af kun 124 stemmer – så jeg er da glad for at jeg kunne hjælpe…

Er danske politikere bange for at tage Lederskab?

Det står skidt til med lederskabet her i landet. Bandekrigen hærger, unge mennesker bliver dræbt på klods hold, Integrationen halter, morddømte Rockere bliver behandlet som proffesionelle troværdige kilder og gjort til offentlige talsmænd med medierådgivere og masser af TV tid!  Men som titlen på denne blog antyder, vil jeg forsøge at forholde mig til virkeligheden.

Virkeligeheden herfra er at jeg har venner som bliver skudt på i deres gader på Nørrebro, de gader hvor de skubber barnevogne, lufter hunde og nå ja – har deres daglige gang! Jeg har bekendte som må rejse sig, med hele familien – af frygt for hvad der sker, når Brian Sandberg med tatoveret følge træder ind af døren på en Sushi Restaurant (med rette).  Det er virkeligheden. En virkelighed som er unormal – som er voldsom og som er ny for de fleste beboere eller brugere af København og hovedstaden.

Min pointe er dog ikke at det  er særligt synd for mig eller mine bekendte, at vi skal forholde os til mere og mere voldsomme begivenheder. Det er, desværre, en naturlig udvikling på en forfejlet integration, ungdoms, social og kulturpolitik, igennem de sidste 10 år, hvoraf de sidste 5 har været ekstrem hæsblæsende. Nej min pointe og påstand er følgende: Det politiske lederskab som skal styre og lede Danmark ansvarligt, konstruktivt og fornuftigt igennem en nuværende voldsom og uforenelig virkelighed, imod en ny og forbedret og konstruktiv virkelighed har spillet fallit – og er i bedste fald, totalt ude af trit med hvad det er som sker.

Jeg savner at se de politikere som kan tage ansvaret, både praktisk, politisk og ikke mindst kommunikativt for at få ændret denne voldsomme virkelighed.  Den ansvarlige politiker, som vil anerkende at der er sket fejl og som kan konstatere at vi står lige midt i redeligheden. Den politiker som VIL tage kampen op og søge løsningerne for at komme ud på den anden side. Ikke kund de politiske løsninger med de RIGTIGE løsninger. Den ansvarlige politiker som samler opbakning og fremtidssikre at vores effektive samfundsmodel ikke springer læk i samme grad som nu – og ikke mindst den politiker som kan kommunikere andet end “lømmelpakker”, “bølleopførsel”, “uromagere og autonome personager med uansvarlige forældre!” Det her handler om fuldstændig lige medlemmer af samfundet som enten er blevet glemt, klemt eller skræmt og det er DEN virkelighed vi skal forholde os til.

Hvis i har bud på personer som rent faktisk lede det her samfund i den rigtige retning, hører jeg meget gerne fra jer!