360965_640_450

FC Midtjylland har netop offentliggjort fyringen af den skandaleramte målmand Arek Onyszko. Hvad der startede som en human og helhjertet udstrakt hånd til Målmanden, som netop var blevet fyret fra OB grundet anklagen om hustruvold – er altså nu endt med (endnu) en øjeblikkelig fyring i en ny skandalasag.

Sagens kerne er Arek Onyszko’s bog som udkommer 5 november på forlaget Bogkompagniet. En bog i stil med bestsellere som Stig Tøftings “No Regrets”  Jesper Skibby’s “Forstå mig ret”. Biografisk litteratur hvor det er hovedpersonens skandaleramte fortid – eller nutid som trækker PR læsset og selve salgsindsatsen.

I bogen giver Arek Onyszko udtryk for sin ærlige mening om kvindelige sportsjournalisters manglende evner, hans had til homoseksuelle, hans beundring for det maskuline æreshverv i Hell Angels. Sprængfarligt stof for enhver – med eller uden fodlænke.

Og det er sikkert en effektiv fomular som sender adskillige enheder over bogdisken. Men hvad er det som sker med en person som Arek Onyszko når han naivt involverer sig i et projekt, som med garanti sætter en stopper for hans professionelle karriere som målmand? Og hvad er det egentlig der sker for et forlag der presser på for at presse en i forvejen presset citron, til det helt uigenkendelige? Det er usmageligt fra ende til anden!