Archives for posts with tag: Digital

Jeg er krænket på flere måder af den her rædsel af en video:

1. Jeg arbejder for Wonderful Copenhagen

2. Jeg kan godt lide musik

Igennem hele min barndom og al den efterfølgende tid hvor jeg har set TV, har der været problemer med båndmaskinen. Når en nyhedsudsendelse på den ene eller anden kanal gik i fisk – eller der opstod det man i gamle dage kaldte et teknisk uheld – så var undskyldningen altid: “Der er problemer båndmaskinen” eller “Vi beklager, men det lader til at vi har nogle problemer med vores båndmaskine som afvikler vores indslag”

Selv i en by som DR byen – en by så teknologisk og nærmest helt igennem digital, blev man ved med at snakke om den gode gamle båndmaskine…. Og man kunne lige se det for sig. En stor, sej og mægtig træbeklædt über motherfucker af en betamax lignende, analog båndmaskine…. Maskinen som i generationer har bundet uendelige af nyhedsudendelser sammen, med sin store stolte motor og fine mekanik. Skeptikeren i mig troede aldrig helt på det der med at de kørende reporteres indslag, liiige skulle “optages” over på et analogt format, for at få det afspillet på båndmaskinen

Men nu er det slut. Det er endegyldigt slut. Flere gange har jeg hørt rygtet, men i aften hørte jeg det – om man så må sige – fra hestens mund. Lad mig sige som det er: Der gik kage i 21 søndag udsendelsen på DR her til aften. Indslaget stoppede, værten padlede som en gal, og her i stuen ventede jeg bare på de gyldne ord, og trygheden i at den gamle vintage maskine drillede lidt igen. Men nej. Den glimrende vært Line Gertsen hamrede de sidste rustne søm i den gamle båndmaskines kiste, med ordene ” Det lader til at vi har nogle problemer med vores afviklingsserver….” Afviklingsserver…. afviklingsserver. Der er noget koldt og ligegyldigt over en afviklingsserver. Der er noget rationelt og forudsigeligt ved en afviklingsserver. Det er langfra det samme som en båndmaskine…. Men det er da på den anden side dejligt at man kan byde velkommen i den digitale virkelighed til DR’s nyhedsredaktion.