Er danske politikere bange for at tage Lederskab?

Det står skidt til med lederskabet her i landet. Bandekrigen hærger, unge mennesker bliver dræbt på klods hold, Integrationen halter, morddømte Rockere bliver behandlet som proffesionelle troværdige kilder og gjort til offentlige talsmænd med medierådgivere og masser af TV tid!  Men som titlen på denne blog antyder, vil jeg forsøge at forholde mig til virkeligheden.

Virkeligeheden herfra er at jeg har venner som bliver skudt på i deres gader på Nørrebro, de gader hvor de skubber barnevogne, lufter hunde og nå ja – har deres daglige gang! Jeg har bekendte som må rejse sig, med hele familien – af frygt for hvad der sker, når Brian Sandberg med tatoveret følge træder ind af døren på en Sushi Restaurant (med rette).  Det er virkeligheden. En virkelighed som er unormal – som er voldsom og som er ny for de fleste beboere eller brugere af København og hovedstaden.

Min pointe er dog ikke at det  er særligt synd for mig eller mine bekendte, at vi skal forholde os til mere og mere voldsomme begivenheder. Det er, desværre, en naturlig udvikling på en forfejlet integration, ungdoms, social og kulturpolitik, igennem de sidste 10 år, hvoraf de sidste 5 har været ekstrem hæsblæsende. Nej min pointe og påstand er følgende: Det politiske lederskab som skal styre og lede Danmark ansvarligt, konstruktivt og fornuftigt igennem en nuværende voldsom og uforenelig virkelighed, imod en ny og forbedret og konstruktiv virkelighed har spillet fallit – og er i bedste fald, totalt ude af trit med hvad det er som sker.

Jeg savner at se de politikere som kan tage ansvaret, både praktisk, politisk og ikke mindst kommunikativt for at få ændret denne voldsomme virkelighed.  Den ansvarlige politiker, som vil anerkende at der er sket fejl og som kan konstatere at vi står lige midt i redeligheden. Den politiker som VIL tage kampen op og søge løsningerne for at komme ud på den anden side. Ikke kund de politiske løsninger med de RIGTIGE løsninger. Den ansvarlige politiker som samler opbakning og fremtidssikre at vores effektive samfundsmodel ikke springer læk i samme grad som nu – og ikke mindst den politiker som kan kommunikere andet end “lømmelpakker”, “bølleopførsel”, “uromagere og autonome personager med uansvarlige forældre!” Det her handler om fuldstændig lige medlemmer af samfundet som enten er blevet glemt, klemt eller skræmt og det er DEN virkelighed vi skal forholde os til.

Hvis i har bud på personer som rent faktisk lede det her samfund i den rigtige retning, hører jeg meget gerne fra jer!