Super Bowl, som løb over skærmen i nat dansk tid, er for os reklame dudes, en slags højtid. Det er her, i pauserne imellem de store brøds infight på banen, at de store amerikanske brands fyrer den af. Og det er så sandelig her de store drenge, på de store bureauer, får lov at bruge ekstra tid og ekstra budgetter. Især en af nattens reklamer fangede min opmærksomhed.

Chrystlers film – The Motor City.

Enhver med en lille smule interesse for business ved, at Detroit var Amerikas industrielle flagskib. Det var her man rykkede, det var her man arbejdede og det var her at man producerede Amerikas stolthed (og største forbrugsgode) BILER. Men både tiden, Asien og klimaet løb fra The Motor City, som på mange måder blev et udstillingsvindue på dårlig planlægning og den globale konkurrences effekt. Detroit blev en industriel spøgelsesby, fyldt med arbejdsløse.

Men nu vil Chrystler have Amerikanerne til at tænke nationalt (og lokalt)  og vende den betongrå modgang til medgang. Reklamen nedenfor er midlet og benytter sig af alle de vejrbidte, vindblæste og grå-himmel agtige tricks den kan. Og hvem andre end bysbarnet Eminem har filmens hovedrolle. Det er endda den karakteristiske intro musik fra Eminems film “8 Mile”, som udgør underlægningen.  Nyd den.

Jeg synes personligt det er et sejt, vovet og stærkt træk – i en tid hvor mange andre producenter benytter sig af humor (Audi) og fantasti (Chevrolet) går Chrystler all in på Autencitet og national stolthed.

Advertisements