DBU har meget at lære af DHF efter det netop overståede Håndbold VM. Ikke mindst måden hvorpå DHF har håndteret presse, og “access” i det hele taget, har været forbilledlig.

Med gårsdagens VM sølvmedaljer til det danske herrelandshold i håndbold, efter en nervepirrende omgang imod de frygtede og suveræne franskmænd, står Dansk Håndbold Forbund med en kæmpe succes imellem hænderne. Ikke bare en medaljesucces, som i sig selv er imponerende for et hold som er i opbygningsfasen, men også en kommunikationssucces for dansk herrehåndbold, og håndboldsporten i det hele taget.

Vi har som seere og fans haft fornemmelsen af stort set fri adgang til spillere og trænere under hele slutrunden. Medierne er blevet prioriteret højt af alle i den danske lejr. Både stjerner, debutanter, veteraner, trænere og sågar en sportsglad kronprins har givet glade og positive svar, når journalisterne har stillet spørgsmålene.

Man har igen og igen rost de danske fans, og understreget hvor stor betydning de har haft for resultaterne på banen. De har fra hele organisationen været en “ekstra spiller” på holdet, som alle har forholdt sig positivt til.

TV dækningen har været intens og kvalificeret. Indrømmet – det kan være svært at koge 6 timers live-suppe på en kamp som ikke er spillet endnu, men alligevel har ikke mindst TV2 gennemført en seriøs og charmerende dækning af begivenhederne i Malmø. Udover den naturlige glæde ved de gode resultater på banen, så har der hersket en god stemning i studiet, hvor faste eksperter (Nikolaj Jacobsen og Joakim Boldsen) har balanceret imellem faglige vurderinger og analyser, og morsomme kommentarer og drillende stikpiller, til både spillere og andre journalister. En mere uhøjtidelig tilgang til formidlingen – hvor man ubevidst har pleaset det folkelige ved sporten.

De enkelte spillere har fået lov at tale uden en pressechef åndende i nakken. Hvor tit har i set en Fodboldlandskamp med DK, med så fri adgang til så mange spillere?

Med den åbne og positive tilgang til medier og presse, virker det som om at man fra DHF’s side har styr på sin organisation, sine trænere, sin strategi og ikke forsøger at skjule eller besværliggøre noget. Der hersker ingen tvivl om, at DHFs formand Morten Stig Christensen ved en ting eller to om strategisk håndtering af pressen. Han har trods alt selv været grundlæggeren af TV2 sporten, som vi kender den i dag.

I DBU har man næsten omvendt, fornemmelsen af af formand og Jim Stjerne Hansen og dennes mangeårige pressevagthund Lars Berendt sidder vrede og  fornærmede tilbage når pressen og ikke mindst befolkningen ikke vil støtte deres projekt. Det har vi set talrige og kiksede eksempler på. Måske det efterhånden kalder på et generationsskifte i toppen? Til en ledelse som betragter kommunikation og pressehåndtering som en kernekompetence, og ikke som et nødvendigt onde!

DBU har fået lektier for – i fuldt pensum.

Advertisements