Martin Erichsen – En coach…!
Det er noget tid siden jeg har ytret mig herinde. Ikke så mange undskyldninger – det er bare sådan det er.Men noget har i hele den mellemliggende periode naget mig grusomt:
For 14 dage siden deltog jeg sammen med ca. 26 gode kolleger i et 2 dages fagligt og socialt seminar. Baggrunden er at to centrale afdelinger samles til én stor – men en masse strategisk synergi til følge. Det var et godt seminar. Passende fagligt og meget socialt. Den sociale dagsorden var den vigtigste – og målet blev nået.
Men undervejs gjorde vi et, hvad skal man sige….uheldigt, stop. Et stop ved motivationscoachen Martin Erichsen, som lagde vejen forbi vores forsamling. Jeg kan huske at jeg gik til fadet med en sund portion skepsis a la: “hvad faen skal han nu lære mig om motivation…” en skepsis jeg havde et langt stykke inde i hans en times oplæg. Men pludselig tog jeg mig selv i at stå og storsmile til min sidemand – kramme min anden sidemand, kaste dobbelt high fives i luften, og råbe “JEG ER FOR LÆKKER OG DU ER FOR LÆKKER” ud i et lokale fyldt med ligesindede. Ligesindede der skræmte som jeg selv havde det her blik i øjnene: is this really happening…? Am I really doing this… Jeg var rystet. Jeg var virkelig rystet over mig selv – og de seneste par dage har jeg været decideret vred!
Martin Erichsens indlæg var det mest overfladiske, gratis, standard agtige 90′er bullshit jeg nogensinde har hørt. Magen til fuldstændig uvedkommende pladder kan jeg ikke mindes jeg har lagt krop til før – og jeg kan med sindsro sige at det bliver sidste gang.
Det er for nemt, i min verden, at stille sig op i en højhalset striktrøje og prale af utallige skalpe i bæltet, fra landets største virksomheder. For nemt at sige råbe YES, med en knytte næve mod himlen og postulere i klare soundbytes “Du skal indgå en ny konktrakt med dig selv” ” Du skal bryde din kontrakt med hverdagen” “Vi skal være gode mennesker” Vi skal tænke holistisk omkring vores liv og nyde ethvert sekund….”
VI sidder her jo endnu. I vores jobs – med hinanden og arbejder videre på de projekter som vi startede på før vi mødte dig. Og verden ser ud på sammen måde – smuk med udfordrende, hvidklædt, imødekommende og ikke mindst vedkommende og ægte. Den time som vi desværre brugte på at lytte til dine klichéer – ville jeg bare ønske vi havde brugt til at lære hinanden endnu bedre at kende…
Obamas første år i det hvide hus
Obama møder sine store Idoler, Bruce Springsteen og De Niro. Photo: Pete Souza
I går var officielt etårs dagen for Obama’s tid som Præsident. Et år præget af oprydning og styring i en særdeles hård krisetid. Det er ikke udelukkende roser som Obama har mødt undervejs – og slet ikke nu her 366 dage senere. I går mistede han den Kennedys’ke senatsplads i Massachusetts – som efter 4 årtier på demokratiske hænder, gik til en nykomling af en republikaner: Scott Brown. Det giver store udfordringer for Obama og ikke mindst godkendelsen af et af Obama’s største politiske projekter, sundhedreformen. Løbet er ikke kørt, men vejen til målet herfra er langtfra belagt med guld. Det har dog ikke kun været skidt. Spirende optimisme på Wall Street og i økonomien generelt, benhårdt udenrigspolitisk imagearbejde og en stædig indsats i de to krige har givet resultater. Måske ikke store folkelige resultater, men vigtige resultater i det lange seje træk, som altså nu er en fjerdedel af vejen.
Her til morgen fik jeg så via Obama’s tweets, et link til en helt fantastisk billedkavalkade fra det første år i det Hvide Hus. Det er White House Staff Photographer Pete Souza, som har foreviget Obama, hans familie og administration og krydret det med kommentarer til de enkelte situationer. Bemærk at et af billederne er fra COP15 her i København – som viser en helt anden vinkel på det billede, og den situation, som jeg tidligere her på bloggen har kaldt Årets billede.
God fornøjelse.
This is the story of a girl – photo diary
Punk and so in love...
Faldt tilfældigt over dette fascinerende, afslørende og selvudleverende blogpost. Et af de mere spektakulære af slagsen!
Årets Billede 2009
Det nærmer sig, det nye år, og hvad er mere oplagt end at samle op og runde af? I stedet for alenlange lister med de 10 bedste dit og dat var jeg ikke i tvivl, da jeg løb avisen igennem i går aftes. Det her er Årets Billede!
Alle øjne er rettet Lars imod Lars Lykke Rasmussen der som leder er ved at udlægge det næste taktiske move i sin håndflade. Trætheden i øjnene, symbolikken i gruppens fysiske placering er genial, Obama’s skeptiske kropssprog, Sarkozy’s opgivende attitude, Brown’s spidsen øren (tænk hvis han fik skyts til at vinde næste valg) Merkel, Barosso og Reinfeldt. Tillige det tunge skyts af embedsmænd som i den gerad skal holde ørerne stive og gør det! (det er alle dem med akkrediteringen om halsen, for dem er der ingen genkender)
Fotografen er ikke krediteret på Berlingske, hvor billedet er fra. Jeg skal nok smide navnet på så snart jeg find er det.
Julelitteratur
Det er snart jul, køb derfor bøger som gaver, hvis de altså kan læse dem du påtænker som modtagere.Det er både pænt i reolen og godt for krop og sind!
Jeg har lige læst bogen “Lyt til Elefanterne” færdig. Den er dansk og skrevet af Anna Ebbesen og Astrid Houg – to af DK’s største 2.0 kapaciteter. Den er fin og giver et glimrende syn på de sociale mediers muligheder omsat til meget konkrete øvelser og overvejelser for eget site, organisation eller egen person/budskab. Den er ikke skrevet i et sprog så man letter fra stolen – men den er effektiv.
Er lige gået igang med Groundswell - som jeg forventer mig meget af. Den er mere strategisk i sin tilgang til teknologiens muligheder og så er den Amerikansk med ditto cases. Cases som alt andet lige har lidt mere luft under vingerne end de danske.
Jeg håber jeg snart skal igang med Martin Kongstads “Han danser på sin søns grav” En novellesamling om Bernadotte/kartofelrække boho’erne og deres selvfede og rødvinsdrikkende ego’er i frit fald. En målgruppe som Kongstad selvhatr været med til at definere og synliggøre – hvorfor man må forvente at læse mere end en sandhed, imellem linjerne.
“The Audacity to Win” Kampagnechef David Plouffe’s beretning om Obamas sejr. Ikke så meget fokus på taler og retorik – mere fokus på strategi og politik. SLURP!
50 Amazing concert posters
Er faldet over dette helt fantastiske blog indlæg, med up to date og mindblowing plakatkunst fra en række af de fedeste artister i verden ligenu!
Borgmesteren bliver væltet på LIVE TV
Fra en af landtes helt stærke politiske blogs, har jeg sakset dette fantastiske TV øjeblik. Det er taget fra det konstituerende møde i Lyngby -Taarbæk kommune, hvor siddende Konservative borgmester, Rolf Aagard-Svendsen, starter konstitueringsmødet i god tro om at alle rævekager er overstået og at han som borgmester kan tage 4 lune år i sædet!
Men nej, Socialdemokratiet tager hævn for et tidligere løftebrud og peger i stedet på Venstremanden Søren P Rasmussen.
Se dramaet udspille sig her – ca. 17 min. inde i klippet er det hele afgjort!
Per Bjerregaard, Nikolas Bro og Det Radikale Venstre
Tre Ting:
Det første: Jeg har svært ved at forstå mentaliteten i Brøndby IF. Formand Bjerregaard – og søn, sidder åbenbart så lunt i sæderne at selv folk uden forstand på Fodbold må undres. Ifølge mine kilder tager Bjerregaard senior 4 år mere før han frivilligt træder tilbage. Grunden til at han ikke kan væltes, er hans faste tag om organisationen i den frivillige forening. Resultaterne og og bundlinjen bløder, som i så mange andre klubber, og tiden løber fra både fans, organisationen og økonomien! Ærgeligt.
Det andet: Jeg blev aldrig helt overbevist om Nikolas Bro rolle i Forbrydelsen. Nu hvor det alligevel er mediehistorie nummer ét denne dag – vil jeg lige kommentere på det. Jeg synes ikke det fungerede med hans figur. For utroværdig naiv, for utroværdig beruset (i ægte revy stil) med et utroværdigt bandende sprog.
Det tredie: på radikale.net er det forbavsende lidt (intet) man lige umiddelbart kan finde om de sidste ugers “Bondam Gate” på Københavns Rådhus. Især finder jeg det påfaldende at man ikke forholder sig til de landspolitiske konsekvenser som denne sag, efter min mening, vil få for De Radikale op i mod et folketingsvalg. Måske allerede i 2010?
Elliot den 3 årige t-shirt designer!
Elliot (th.) SLY (tv.)
Min gode ven, og far til Elliot, Thomas Rockstar – har netop offentliggjort et af 3 årige Elliots t-shirt designs.
Købs hans Tee : Boys on Skateboards her:
I Love It
Reunion In Berlin
Se billeder fra den fantastiske event “Reunion in Reunion.
Bagmænd er dem franske teatergruppe Royal de Luxe street theatre company
